FN og bæredygtig udvikling

Af Morten Vedby

Begrebet bæredygtig udvikling er et meget vigtigt geografisk begreb, som har to store udfordringer: For det første er begrebet lidt abstrakt og svært at arbejde med. Her tjener FN’s verdensmål til at gøre begrebet konkret og mere forståeligt. For det andet kan det være lidt nedslående at konstatere, at den måde, vi bruger og anvender Jordens resurser på, ikke er bæredygtig. Resurseudtømning, forurening, overbefolkning, sult og mange andre problemer minder os om den virkelige verdens alvor, mens vi lever en tryg tilværelse i et privilegeret land. Men faktisk er der også grund til optimisme. Antallet af mennesker i verden, der sulter, er faldende, nogle ulande vælger at frede regnskoven, og et stigende antal forbrugere er opmærksomme på menneskets påvirkning af kloden. 

GENANVENDELSE. En lang række ressourcer bruges langt hurtigere end de gendannes og vi risikerer mangel på guld, krom mm. indenfor en nær fremtid. For at løse dette kunne vi fx blive bedre til at genanvende guld i mobiltelefoner på en bæredygtig måde. Foto: Istockphoto

FN’s udviklingsmål

Ved årtusindeskiftet udarbejdede FN de såkaldte 2015-mål eller ”millennium development goals”. Dengang lavede man ”kun” otte verdensmål. Men da disse udløb i 2015, blev de erstattet af FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling mod 2030. Målene blev i september 2015 vedtaget af stats- og regeringsledere fra hele verden og udmærker sig ved at være meget ambitiøse. Flere af målene er så ambitiøse, at de kan virke naive, men der er dog noget forfriskende i, at verdens ledere har vedtaget en ambitiøs målsætning for klodens fremtid.

Nedenfor er de 17 verdensmål præsenteret i tre kolonner: Første kolonne er FN’s definition af det enkelte verdensmål; anden kolonne giver en kort status for det enkelte mål og den udvikling, der er sket siden de første FN-verdensmål; i tredje kolonne er enkelte delmål fremhævet. De 17 verdensmål rummer tilsammen 169 delmål, så det er ikke muligt at gennemgå dem alle. Skemaet nedenfor medtager de vigtigste delmål samt de delmål, der har særlig relevans for geografifaget. En oversigt over samtlige delmål findes på www.verdensmaalene.dk

Brug billedslideren herunder til at få et overblik over de 17 verdensmål.

Overblik over FN's 17 verdensmål

FN’s verdensmål for 2030


FN’s verdensmål   Situation i dag
Delmål 
1. Afskaf fattigdom i alle dens former. Der har siden FN’s første verdensmål været stor fremgang inden for dette område. En stor del af forklaringen på, at mange mennesker er hjulpet ud af fattigdom, er, at verdens to folkerigeste nationer, Kina og Indien, har haft stor økonomisk vækst. Der er dog stadig store områder med ekstrem fattigdom 
– særligt i Sydasien og Afrika syd for Sahara, og på globalt plan lever mere end 800 mio. for under 1,25 dollars om dagen. 

Det vigtigste delmål er, at antallet af fattige skal halveres inden 2030. Det må siges at være meget ambitiøst at løfte 400 mio. ud af fattigdom på 15 år, og udviklingen i den globale økonomi kan give både muligheder og udfordringer for at opnå målsætningen. 
Nogle af midlerne til at reducere fattigdom er at etablere sikringssystemer og ruste verdens fattigste på landet mod ekstreme hændelser, bl.a. forårsaget af klimaforandringer. 

 2. Stop sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring samt fremme bæredygtigt landbrug. De to store problemer her er fejl- og underernæring. Antallet af underernærede er halveret på bare 20 år, bl.a. pga. den grønne revolution, nødhjælpsorganisationer m.m., mens problemet med fejlernæring har været sværere at løse. De områder, der oplever den største positive udvikling i kampen om at udrydde sult, er Østasien og Latinamerika. Afrika har også opnået en større landbrugsproduktionen, men den store befolkningsvækst har mere end opslugt den forøgede produktion. Det vigtigste delmål er, at ingen mennesker skal sulte i 2030. Dette delmål er ekstremt ambitiøst, da der i 2014 var hele 795 mio. underernærede i verden. 
Andre vigtige delmål er, at der skal sættes ind mod både fejl- og underernæring, og at der skal ske en retfærdig fordeling af goderne. Sidstnævnte delmål er måske et resultat af erfaringerne fra den grønne revolution, der flere steder slog fejl i at hjælpe de fattigste bønder. 

 3. Sundhed og trivsel – sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for samtlige aldersgrupper. 
De største indsatsområder fra de første verdensmål har været at bekæmpe malaria, HIV og børnedødelighed. I 1990 kunne en HIV-smittet forvente at leve et par år med smitten, mens en 20-årig i dag har en forventet levetid på 69 år, hvis man behandles tidligt med den nyeste medicin. 
Børnedødeligheden er blevet halveret på 25 år og falder hurtigere i dag end nogensinde. Der er dog stadig problemer, og 16.000 børn dør dagligt af tuberkulose og mæslinger.

Aids, tuberkulose og mæslinger skal høre fortiden til i 2030. For at dette kan lykkes, skal alle have adgang til vaccinationer og sygeforsikring. 
Øvrige delmålsætninger er at reducere mødre- og spædbørnsdødeligheden samt halvere antallet af trafikdræbte. 

 4. Kvalitetsuddannelse – sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring.
Der er store geografiske forskelle i uddannelsesmuligheder, selvom det er lykkedes at få mange flere i uddannelse. Siden de første FN-mål er den samlede indskrivning på grundskoleuddannelser i ulande hævet til 91 %. Man skal dog være forsigtig med at se alt for positivt på denne udvikling, da der i mange lande mangler kvalificerede lærere, ligesom undervisningen i mange tilfælde er af en alt for lav kvalitet.
Ud over nationale forskelle er der stor forskel på uddannelsesniveau mellem rurale og urbane områder, og børn fra fattige husholdninger har fire gange større risiko for at falde for tidligt ud af skolesystemet. 

I 2030 skal alle kunne læse og regne.
Uddannelse skal være gratis, og kønsuligheden skal udjævnes.
Da kvaliteten af undervisningen er utilstrækkelig i mange ulande, er et af delmålene, at alle skal have adgang til kvalitetsuddannelse. 

 5. Ligestilling mellem kønnene – opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder. 
Også inden for ligestilling er der store nationale forskelle. Dog er der en global tendens til, at flere piger kommer i grundskole, ligesom der i arbejdslivet er sket en udvikling i retning mod ligestilling. Fx udgør kvinder i 2015 41 % af lønmodtagerne uden for landbruget mod 35 % i 1990. 
Diskrimination og udnyttelse af kvinder er dog stadig et stort problem i mange lande. 

FN sigter mod at stoppe al diskrimination og udnyttelse af piger og kvinder. Mere specifik bliver det nævnt, at menneskehandel, børneægteskaber, tvangsægteskaber og omskæring af piger skal stoppes. 
Derudover skal kvinder udgøre en større andel blandt beslutningstagere, bl.a. politisk.
Kvinders brug af teknologi, særligt informations- og kommunikationsteknologi, skal øges, og det skal adgangen til økonomiske resurser ligeledes. 

 6. Rent vand og sanitet – sikre alle adgang til vand og sanitet og forvalte bæredygtigt. 
Adgangen til rent vand er allerede i dag et af verdens helt store problemer. 40 % af verdensbefolkning oplever i dag vandmangel. Mange klimaforskere frygter, at problemet bliver endnu større i dette århundrede pga. klimaforandringer. Det er svært at forudse de enkelte landes nedbørsmønstre i fremtiden, men det ser ud til, at mange tørkelidende områder får mindre nedbør – især i subtropiske områder. Omvendt vil mange lande med megen nedbør, fx Danmark, formentlig få mere. Den alvorlige situation med vandmangel i tørkelidende områder bliver skærpet som følge af befolkningsvæksten i dette århundrede. Vand er altafgørende for liv, og derfor sigter FN efter at sikre alle adgang til vand til en overkommelig pris. 
Forurening af grundvand, floder og søer skal begrænses, og steder med forurening skal genoprettes. 
Da vandkonflikter frygtes at blive et større problem i fremtiden, nævnes samarbejde på tværs af landegrænser som et delmål.

 7. Bæredygtig energi – sikre alle adgang til pålidelig bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris. 
I takt med at olieresurserne er ved at udtømmes er klimaforskere blevet mere entydige i udmeldingerne om menneskets påvirkning af klimaet. Netop FN’s klimapanel (IPCC) har stået i spidsen for advarslerne mod at udlede for mange drivhusgasser. Argumentet mod vedvarende energi har længe været, at det var for dyrt, og det vil overraske mange, at energi fra landvindmøller i dag er billigere end energi fra olie. Den vedvarende energis andel af den samlede energiproduktion er således steget til 20 % i 2011, men fossile brændsler står stadigt for klart den største andel af energiproduktionen.
 En delmålsætning er, at vedvarende energi skal udgøre en langt større andel af energiforsyningen. Dog nævner FN ikke et præcist tal til dette delmål. 
Midlerne til at udskifte fossile brændsler med vedvarende energi skal være en lavere pris på sidstnævnte. For at opnå dette er en teknologisk udvikling for flere af de vedvarende energikilder nødvendig. 
FN nævner også internationalt samarbejde som et vigtigt redskab til at gøre vedvarende energi mere rentabelt. 

 8. Anstændige jobs og økonomisk vækst – fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændigt arbejde til alle. 
Det anslås, at der i 2015 var 204 mio. arbejdsløse i verden. Den økonomiske krise i 2007 ramte globalt, men med forskellig kraft i de enkelte lande. Lande som Grækenland, Italien og Spanien kæmper i dag med store problemer som ungdomsarbejdsløshed på helt op til 50 %. 
På dette punkt bør også Afrika syd for Sahara nævnes, da de fleste landes økonomiske situation her synes så kritisk, at der skal ekstremt høje vækstrater til for at bringe disse lande i nærheden af ilandenes BNP. 

 De mindst udviklede lande skal have vækstrater på minimum 7 % af BNP’en pr. år.
Ungdomsarbejdsløsheden skal reduceres betydeligt allerede inden 2020. 
Der skal være højere resurseudnyttelse i produktionen, og tvangsarbejde skal afskaffes. 

 9. Industri, innovation og infrastruktur – bygge robust infrastruktur, fremme inklusiv og bæredygtig industri, og understøtte innovation.
Den teknologiske udvikling har haft stor effekt i alle ilande og en del ulande, men mere end 4 mia. mennesker lever stadig uden adgang til internettet. Den teknologiske og digitale kløft synes større i dag end nogensinde. Adgangen til informations- og kommunikationsteknologi skal øges betydeligt, og der sigtes mod, at alle skal have adgang til internettet i 2020.
 10. Mindre ulighed – reducere ulighed i og mellem lande. 
Der er i dag stor ulighed, og rigdommen bliver i stadigt større grad koncentreret på færre hænder. I 2014 ejede de rigeste 80 personer lige så mange værdier som de fattigste 3,5 mia. mennesker i verden. 
Et andet problem er, at udviklingen i lande med store vækstrater som fx Kina ikke nødvendigvis har gavnet den fattigste del af befolkningen. 

Inden 2030 skal de fattigste 40 % af befolkningen have en større indkomststigning end landsgennemsnittet. 
Omkostninger for migranters pengeoverførsler skal ifølge FN under 3 % inden 2030.

 11. Bæredygtige byer og lokalsamfund – gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre robuste og bæredygtige byer.
Som beskrevet i afsnittet ”urbanisering” er andelen af folk i byerne steget markant, mens andelen af folk i landområder er stagnereret. Denne udvikling kommer til at fortsætte de næste mange år. De byer, der kommer under størst pres, er byer i udviklingslande, hvor der er problemer med stor befolkningsvækst, ofte kombineret med dårlig byplanlægning. Særligt store er problemerne i de såkaldte megabyer, hvor der kæmpes med affaldshåndtering, sanering m.m., mens byerne hastigt vokser. Slumområder, som er fuldstændig uplanlagte og med elendige livsbetingelser, nævnes som et vigtigt indsatsområde. Andre delmål er at reducere antallet af dødsfald i byområder samt reducere miljøbelastningen, hvor affaldshåndtering spiller en vigtig rolle.
12. Ansvarligt forbrug og produktion – sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer.
En hastigt stigende verdensbefolkning og en højere levestandard har gjort, at det globale økologiske fodaftryk er højere i dag end nogensinde. Dog er nogle landes økologiske fodspor så begrænsede, at man må acceptere et større fodaftryk i fremtiden, selvom det er FN’s målsætning af begrænse den globale påvirkning. Håndteringen af kemikalier skal forbedres i mange lande, så fremtidige generationer ikke bliver unødigt belastede. 
For at få Jordens resurser til at række så langt som muligt bliver genbrug og genanvendelse essentielle tiltag og adfærdsmønstre.  

 13. Klimaindsats – handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser.
Udfordringerne ved klimaforandringer er nævnt i flere af FN’s verdensmål, men ”klimaindsats” er også blevet et af de 17 definerede mål. Koncentrationen af CO2 er i dag 40 % højere end det naturlige maksimum, og hvis man ser på IPCC’s scenarier for fremtidig koncentration, forventes den at blive minimum fordoblet i dette århundrede. FN opfordrer til en øjeblikkelig og kollektiv indsats for at begrænse konsekvenserne af klimaforandringer. Et delmål er derfor at udbrede viden om klima med bl.a. undervisning. 
Samtidig anerkendes det, at konsekvenser ved klimaforandringer ikke kan undgås, og at befolkninger skal klimatilpasse sig. Som et led heri sigtes der efter at mobilisere 100 mia. dollars årligt til håndtering af klimarelaterede katastrofer. 

 14. Livet i havet – bevare og sikre bæredygtig brug af verdenshavene og deres resurser.
De to største problemstillinger for dette område er overfiskning og forurening, herunder det tiltagende problem med plastikforurening. 
Det anslås, at 3 mia. mennesker er afhængige af fiskeri som levebrød. Dette forklarer overfiskeriet, og da der globalt overfiskes med ca. 30 %, kan flere fiskearter ikke reproducere sig selv. Hvis dette fortsætter, kan fødevaresituationen blive endnu mere kompliceret for kommende generationer. 
Produktionen af plastik er blevet ca. tyvedoblet de sidste 50 år, og i dag smides der hvert minut en mængde plastik ud i havene, der svarer til en fyldt lastbil. Læs mere om problemerne med plastik.

I 2020 skal fiskeri reguleres effektiv og overfiskeri stoppes. Samtidig skal al fiskeristøtte til overfiskeri stoppes.
10 % af verdens kyst og havområder skal ligeledes beskyttes i 2020.
 15. Livet på land – beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, bekæmpe ørkendannelse og standse udpining af jorden og tab af biodiversitet. 
Mange steder overudnyttes landbrugsjord, og jorden udpines og eroderes. FN anslår, at pga. ikkebæredygtig anvendelse tabes der landbrugsjord svarende til 30-35 gange det naturlige niveau. 
Antallet af dyrearter er allerede reduceret med 8 %, og 22 % af alle dyrearter er i fare i dag. Undersøgelser har vist, at den hastighed, hvormed dyrearter i dag uddør, overstiger hastigheden ved dinosaurernes udryddelse. Dengang uddøde 75 % af alle dyrearter. 

En del af målsætningerne for dette område er sat til senest 2020. Delmålene består bl.a. i at reducere tab af biodiversitet, stoppe krybskytteri, stoppe introduktion af naturfremmede arter, bekæmpe ørkendannelse. 
For at opnå disse delmål skal der skaffes betydelig finansielle midler, og der skal ske forbedringer i nationale og lokale planlægningssystemer. 

 16. Fred, retfærdighed og stærke institutioner – støtte fredelige og inkluderende samfund. Give alle adgang til retssikkerhed og opbygge effektive, ansvarlige og inddragende institutioner på alle niveauer. 
Problemstillingerne, der har ført til dette mål, er alle former for vold (herunder seksuel vold m.m.), ulovlige våbenstrømme, menneskehandel, korruption m.m. FN sigter mod at reducere alle former for vold, bekæmpe terror og diskrimination samt fremme frihedsrettigheder frem til 2030.
17. Partnerskaber for handling – styrke det globale partnerskab for bæredygtig udvikling og øge midlerne til at nå målene. 

Fra 2000 til 2014 er udviklingsbistanden fra ilande samlet steget med 66 %. Men en lang række humanitære kriser kræver fortsat international opmærksom forårsaget af naturkatastrofer, konflikter m.m. 

FN opfordrer ilande til at leve op til de officielle forpligtelser om at give 0,7 % af BNP til ulande samt yderligere 0,15-0,2 % til de mindst udviklede lande. 
Forholdet mellem nord-syd og syd-syd skal forbedres med større adgang til viden og teknologi.
Markedsadgangen for de mindst udviklede lande skal forbedres.  

KLIMAPOLITIKKEN er en af de mest presserende udfordringer at få løst for at opnå bæredygtig udvikling. Foto: Istockphoto

Er  vi på  vej mod bæredygtig udvikling?


Siden FN definerede de såkaldte Millennium Goals (de første verdensmål) i år 2000 er der sket store globale fremskridt indenfor vigtige områder, fx inden for uddannelse og fødevareproduktion. Det vigtige spørgsmål i skrivende stund er, om vi globalt set er på vej mod en bæredygtig måde at leve på. Til at besvare dette kan man bruge ligningen \(I=P\cdot A\cdot T\) , som siger, at menneskets samlede påvirkning af kloden (I) bestemmes af tre faktorer:

  • Hvor mange mennesker er vi (P – population dvs. befolkning) 
  • Hvor høj er levestandarden og (A – affluence dvs. levestand)
  • Hvilken teknologi bruger vi i produktion, husholdning transport mm. (T - teknologi)

Befolkningstallet er som tidligere nævnt stigende og kulminerer formentlig først ved udgangen af dette århundrede med en verdensbefolkning, der er tæt på 10 mia. Den fortsatte befolkningsvækst har ført til diskussioner om, hvor mange mennesker Jorden kan rumme. Men videnskaben er meget uenig om dette spørgsmål, og budene på Jordens bæreevne har ligget mellem 1 og 70 mia. mennesker. Det er dog klart, at vi i øjeblikket bruger en lang række resurser hurtigere, end de bliver gendannet, så det tyder på, at vi allerede er for mange mennesker. 

Hvis vi ser på levestandard (faktoren i \(I=P\cdot A\cdot T\) -ligningen), er vi I dag meget langt fra FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. Uligheden globalt er enorm, og den er tilmed stigende. Samtidig er levestandarden for en del af verdensbefolkning så høj, at Jordens resurser ikke vil række til fremtidens generationer. Og slet ikke, hvis levestandarden hæves betydeligt for verdens ulande, hvilket er et af FN’s verdensmål. 

Målene om at hæve levestanden for verdens fattige og begrænse forureningen og resurseforbruget er derfor mål, der modarbejder hinanden. For at løse dette problem må den sidste faktor i ligningen inddrages, nemlig teknologi, T. For det første vil en hurtigere overførsel af teknologi fra ilande til ulande betyde større effektivitet og derved vil ressourcerne række længere. For det andet er menneskets helt store styrke vores opfindsomhed, og vi har endnu ikke nået vores grænse for teknologisk udvikling. Spørgsmålet er så, om vi har nået den såkaldte ”grænse for vækst”, hvor de rigeste lande må acceptere at Jordens resurser ikke rækker til mere forbrug, hvis FN’s verdensmål skal realiseres?

Læs evt. artiklen på DR's hjemmeside om 80 personer der ejer mere end 3,5 mia. fattige.